WordPresse bogen

WordPress Bogen er en solid og opdateret introduktion til WordPress. Den er skrevet i et lidt teknisk sprog, som introducerer dig til WordPress og emner der knytter sig til det at have en hjemmeside.

For kunder og samarbejdspartnere

Sidemandsoplæring - WordPress kursus

WordPress Bogen

WordPress Bogen er en solid og opdateret introduktion til WordPress.

WordPress Bogen – en solid og opdateret guide og lærebog til WordPress. Den er for begyndere og let øvede.

I guiden introduceres du til WordPress, der benyttes til opbygning af hjemmesider. Bogen er primært tænkt til brug i forbindelse med deltagelse i WordPress kurser, men den kan også benyttes til selvstudie.

Format: Digital ebog, lærebog
Sidetal: 90
Forfatter: Brian Skaaning
Version: 7. udgave, August 2024
Niveau: For begyndere og let øvede
Udgiver: Certa Web ApS

WordPress Bogen er en digital “bog”, som du vil modtage i din e-mailkontos indbakke.

Ebogen er naturligvis på dansk. Vores ambition er med bogen, at nå ud til de mange hjemmesideejere, redaktører og webmastere m.fl. på en nemt forståelig og opdateret måde.

Forståeligheden gælder både sprog og fagligheden i materialerne.

Brugt i undervisning og på kurser

Materialet er testet til undervisningsbrug gennem flere år, hvor der er blevet udfærdiget guider i PDF-formatet.

Vores mål er, at bøgerne vil finde anvendelse på mange kurser.

WordPress er helt kort fortalt et værktøj (software, program … kært barn har mange navne), der benyttes til opbygning af hjemmesider og webshops. WordPress er kendt for at være brugervenligt og let at lære.

WordPress er et såkaldt CMS (content management system). Det er gennem en årrække blevet meget populært, så populært, at det er det mest benyttede CMS til hjemmesider og webshops i hele verden.

Du kan læse mere om WordPress på www.wordpress.org.

Denne bog er forfattet af Brian Skaaning, cand. phil og multimediedesigner. “Jeg har arbejdet med udvikling af hjemmesider i mange år, fra den gang man skrev ren HTML for at lave en simpel hjemmeside. Foruden konstruktion af hjemmesider, så har jeg undervist i forskellige sammenhænge og i forskellige fag. Det er blandt andet html, CSS, Joomla, WooCommerce, Canva og naturligvis WordPress.”

Frank Bruhn, underviser og udvikler, har været behjælpelig med konstruktiv kritik, faglig højnelse og ideer til forbedring af bogen.

Fremgangsmåde:

Er du kunde / samarbejdspartner, så udfyld nedenstående formular og afvent ebogen i din indbakke.

WordPress logo

HVAD ER WORDPRESS?

WordPress er et open source content management system (CMS), der bruges til at oprette og administrere hjemmesider. Det blev lanceret i 2003 og er især kendt for sin brugervenlighed og fleksibilitet. WordPress gør det muligt for både begyndere og erfarne udviklere at bygge alt fra blogs til komplekse forretningssider uden meget teknisk viden.

Det er ekstremt udbredt, og ifølge statistikker driver det over 40% af alle hjemmesider på internettet. Mange vælger WordPress på grund af det store udvalg af temaer, plugins og tilpasningsmuligheder. Dets popularitet skyldes også et aktivt fællesskab, der konstant udvikler og forbedrer systemet.