HANDELSBETINGELSER

Ved bestilling af hjemmeside på www.certa-web.com accepterer kunden de nedenfor beskrevne betingelser. Samtykke er afgivet i forbindelse med bestillingen. Det er en god ide, at gennemlæse betingelserne grundigt. Vi svarer gerne på spørgsmål, hvis vi ikke er helt klare i spyttet.  

Bestilling af hjemmeside

Bestilling af webhotel foretages enten via Certas hjemmeside, pr. e-mail eller telefonisk.  

Hvad dækker abonnementet

Abonnementet dækker følgende:

  • Hosting af hjemmesiden.
  • Ret til at benytte hjemmesiden med designværktøj udfærdiget af Certa.
  • Ret til at benytte bloggen med designværktøj udfærdiget af Certa.
  • Design, CMS m.m. må kun benyttes på Certas servere.
  • Support jfr nedenstående.
  • E-mail.
  • Webmail.

I abonnementet indgår der ikke indholdsopdatering. Det er altså brugerens/kundens opgave at opdatere sin hjemmeside eller blog med indhold (billeder, tekst, Youtube video etc.). Der kan indgås individuel aftale om indholdsopdatering, e-mail marketing og eller søgemaskineoptimering. Kunden ejer data på hjemmesiden (hvilket i langt de fleste tilfælde er tekst og billeder).  

Support

Support ydes i forhold til det produkt, som man har købt. Support ydes telefonisk og pr. e-mail.

Nyhedsbrev med blandt andet tips og tricks og opdateringer fremsendes når vi har noget på hjerte. Det bliver i perioder op til to gange om måneden. Vi sender det til alle brugere med den hensigt, at brugerne skal få mest muligt ud af hjemmesiden. 

Bestilling af domænenavn

Bestilles det ønskede domænenavn via Certa Web, forestår Certa Web fornyelsen af denne. Dette er for at undgå, at domænenavne udløber ved forglemmelse, eller anden fejl og herved spærrer adgang til hjemmesiden.

Kunden faktureres fornyelse, inklusiv håndteringsgebyr, årligt.

Ydelsen kan til en hver tid opsiges. Opsigelse skal ske skriftligt, senest 30 dage inden udløb af en periode. Det er kundens eget ansvar at ændre betaler og fuldmægtig for domænet (Dette gøres ved dk-hostmaster).
Gøres dette, skal Certa Web informeres skriftligt, for at undgå fejlagtig fakturering.

Nyhedsbrev

Ved bestilling af et Certa produkt accepteres betingelserne, herunder modtagelse af nyhedsbrevet fra Certa. I dette forekommer der tips og tricks, nyheder og andet med relevans for ejeren af hjememsiden.

Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet igen.

Leveringstid

Leveringstid varierer afhængigt af, hvad der helt konkret bestilles. Almindeligvis 1-2 hverdage. Redelegering (flytning) af domæne kan tage flere dage. Det afhænger af domænet, om det fx er et .com eller et .dk domæne.

Som udgangspunkt vil man altid få adgang til hjemmesiden via en midlertidig webadresse, indtil flytningen / bestillingen af domænet er på plads.

Hvis der er tale om at flytte domænenavn fra en anden udbyder, er kunden selv ansvarlig for, at alle aftaler med det hidtidige webhotel etc. opsiges og i rette tid.  

Abonnement på hjemmesiden, Webhotel/Hosting af hjemmeside (Her kaldet abonnementet)

Abonnementet på hjemmesiden fortsætter indtil kunden skriftligt har opsagt abonnementet. Abonnementet tegnes for et år ad gangen og afregnes kvartalsvis forud, med mindre andet er angivet. Abonnementet beregnes fra den dag, hvor Certa har oprettet webhotel (også selvom det foregår på en midlertidig webadresse).

Abonnementet kan opsiges når som helst inden abonnementets udløb. En ny abonnementsperiode starter, når den nuværende periode udløber. Det kører kontinuerligt indtil du siger stop. Manglende betaling betyder at hjemmesiden afpubliceres. Den slettes ikke, og den kan nemt publiceres igen.

Der er ikke adgang til hjemmesidens administrationsområde eller e-mail i den periode en hjemmeside måtte være afpubliceret. Det koster et ekstra gebyr at få siden genpubliceret.  

Trafikgrænser

Der er knyttet en maksimal mængde trafik til alle hjemmesider, det fremgår af de enkelte services. Overskrides trafikgrænsen opgraderes den pågældende service automatisk til niveauet over, hvor trafikforbruget kan indeholdes og kunden faktureres herfor i den pågældende måned hvor overskridelsen har fundet sted, samt fremover indtil kunden anmoder om at blive nedgraderet. Certa forpligter sig til at informere kunden herom.

Hvor mange gange kan ens hjemmeside blive vist inden for trafikgrænserne? Det varierer med indhold. En hjemmeside som www.mallorca-info.dk har indtil nu ikke været i nærheden af trafikgrænserne. Denne hjemmeside besøges af mere end 50.000 brugere om året og har cirka en halv million sidevisninger om året. Så der er plads til mange visninger, rigtigt mange.  

Opsigelse ved kunden
Opsigelse kan foretages når som helst, men skal ske senest dagen før udløb af en aftaleperiode. Opsigelse pr. e-mail er nok. Bekræftelse fra Certa er påkrævet. Hvis Certa ikke har modtaget en opsigelse, forlænges aftalen automatisk med en periode, svarende til forudgående aftale(eks. 1 måned, 1 kvartal, 1 år osv.). Evt. ubenyttede dele af leje perioden godtgøres ikke ved opsigelse.  

Opsigelse ved Certa

Evt. ubenyttede dele af lejeperioden godtgøres ikke ved opsigelse. Hvis opsigelsen skyldes uberettiget brug af servicen. Benyttes servicen til følgende, afbrydes servicen uden varsel:

  • Ulovligt materiale på hjemmesiden
  • Download services
  • Video services (vi anbefaler at benytte YouTube eller streaming webhoteller, som Certa ikke udbyder)
  • Erotisk materiale
  • Stødende, racistisk og lignende materiale

Ansvar

Certa påtager sig intet ansvar for driftstab eller andre omkostninger i forbindelse med eventuel nedetid af såvel hardware som netværk for servicen Certa hjemmeside, herunder enhver form for backup. Certa påtager sig ikke ansvar for vores kunders indhold og / eller materiale. I tilfælde af indhold og / eller materiale som bryder med gældende lovgivning forbeholder vi os retten til at afbryde servicen uden varsel.

Certa påtager sig intet ansvar for WordPress opdateringer og tredjeparts plugins.

Copyright

Certa har copyright på design baseret på Certas designværktøj og designet må ikke benyttes på andre servere uden skriftlig tilladelse fra Certa.

Benyttes Certas design på hjemmesider, hvor det ikke er aftalt med Certa, så er så berettiget til at kræve erstatning. Kunden ejer data på hjemmesiden. Overtræder kunden andres rettigheder, så er det alene et forhold mellem kunden og den tredje part.

Fortrydelsesret

Kunden accepterer ved bestilling af domæne og webhotel at en eventuel fortrydelsesret ophører i det øjeblik Certa påbegynder fremstilling og oprettelse af domæne og webhotel. Fortrydelsesrettens bortfald sker i jvf. forbrugeraftalelovens paragraf 12.

Forbehold

Vi tager forbehold for prisændringer, udgåede produkter, udgåede services, leveringsforsinkelser, trykfejl og forhold uden for vores kontrol. Man kan dog være sikker på, at der kommer ingen uvarslede prisstigninger.

Kunden får administrator rettigheder til de services, der benyttes på de enkelte hjemmesider. Services, temaer og andet, som kunden får adgang til, kan alene benyttes i forbindelse med services knyttet til Certa.

Teknik – CMS

Webløsningerne hos Certa er baseret på open source. Content Management Systemet (CMS) er WordPress. Certa opdaterer CMS. Certa holder temaerne opdateret.

Certa ejer ikke WordPress, og har ingen ansvar for, om fremtidige opdateringer. Certa kan derfor ikke stilles til ansvar for evt. uhensigtsmæssigheder eller tab på nogen måde.

Teknik – FTP

Brugere af Certas hjemmeside abonnementer har ikke adgang til FTP. Der er ikke adgang til FTP, da vi ønsker at beskytte brugernes hjemmesider bedst muligt.

Teknik – plugins I

Det er muligt at installere tredjeparts plugins på hjemmesiden. Det er udelukkende kundens ansvar og beslutning, om kunden vil benytte tredjeparts plugins. Certa yder ikke support på plugins, som kunden selv installerer. Komplikationer forbundet med tredjeparts plugins, som kunden selv installerer, rettes op af Certa mod timebetaling, hvis kunden ønsker det.

Teknik – plugins II

Certa har installeret en række plugins og Certa temaet sammen med WordPress. Certa opdaterer disse, når opdateringer foreligger. Certa kan på ingen måde garantere, at opdateringer af Certa og plugins ikke kan medføre problemer med tredjeparts plugins der allerede er installeret. Komplikationer med plugins som Certa har præinstalleret, rettes op af Certa, i det omfang disse plugins er tilgængelige. Enhver komplikation der opstår med plugins som ikke er installeret af Certa ved opdateringer, rettes af kunden.

Teknik – shop

Alle shops i Certa er baseret på et unikt sytem, der installeres som plugin på hjemmesiden eller i bloggen.

Persondata

Persondataloven opdeler personoplysninger i tre typer: Følsomme oplysninger, oplysninger om andre rent private forhold og almindelige ikke-følsomme oplysninger.

Certa gemmer kun ikke-følsomme data om sine kunder. Det er fx navn, adresse, telefonnummer, CVR og e-mail.

Indsamlede data benyttes ved fakturering, udsendelse af nyheder og support m.m. Vi indsamler ikke CPR numre. Skulle du blive bedt om, at udlevere dit CPR nummer, beror det på en fejl fra vores side.

Rettigheder vedr. persondata Persondataloven giver den registrerede en række rettigheder, herunder: Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om den registrerede, ret til at få information om, at der indsamles oplysninger om den registrerede, og ret til at få slettet eller rettet urigtige oplysninger.

Cookies

Certa benytter cookies fra Google og Bing. Disse indsamler data om brugeradfærd. Det er ren statistik. Ud fra statistikken kan vi ikke vide, hvem der rent faktisk besøgte hjemmesiden. Men vi kan se hvor mange der besøgte hjemmeside og hvornår etc.

Vi benytter også cookies i forbindelse med login (download af grafik, support, webmail m.m.). Det er såkaldte session cookies.

Vi anvender ikke cookies til at indsamle personlige oplysninger som for eksempel en persons navn eller e-mailadresse. Alle de oplysninger, som vi henter via cookies, bliver indsamlet og anvendt anonymt.

Facebook registrerer også din trafik via cookies. Det gør Facebook på alle hjemmesider med Facebook integration. Google registrerer også din trafik via cookies. Det gør Google på alle hjemmesider med fx Google Analytics.

Ændringer og priser

Certa forbeholder sig ret til, til enhver tid at ændre på betingelserne uden kundens accept. Prisstigninger vil ikke forekomme uvarslet. Prisstigninger forekommer ikke midt i en indgået abonnementsperiode.

Spørgsmål, råd og vejledning

Kontakt Certa angående spørgsmål, råd og vejledning.

Information pr. e-mail

Alle brugere af Certa ydelser accepterer, at Certa må kontakte brugerne pr. e-mail vedrørende eksempelvis:

  • Opdateringer
  • Nye services
  • Andet

Betingelser pr. 15/5 2014, senest revideret 16/1 2018.